Birgithe Kosovi’c: “Den Inderste Fare, Bind 2”. Tirsdag d. 12. februar 2019 kl. 19:30. Thorsvang Samlermuseum, Stege.
Birgithe Kosovic fortæller ud fra sine meget roste bøger ”Den inderste fare Bind 1 og 2” om Erik Scavenius (1877-1962), hans liv og hans kvinder.
Han var aristokrat, godsejer, diplomat og politikker. Han var udenrigsminister under 1. verdenskrig og igen under besættelsen, hvor han endte med at blive både stats- og udenrigsminister indtil august 1943, hvor den danske regering ophørte med at fungere. Han gennemførte samarbejdspolitikken overfor besættelsesmagten, og blev symbol på denne politik, som han vedblev med at forsvare. 3 mdr. efterbesættelsen udstedte han flg. erklæring: “Ved de store tyske Sejre, der har slaaet Verden med Forbavselse og Beundring, er en ny Tid oprundet i Europa, der vil medføre en Nyordning i politisk og økonomisk Henseende under Tysklands Førerskab. Det vil være Danmarks Opgave herunder at finde sin Plads i et nødvendigt og gensidigt aktivt Samarbejde med Stortyskland.” I 1042 forlangte den tyske befuldmægtige Werner Best at Scavenius blev regeringsleder.
Hans politik lykkedes, og besættelsen forløb mere fredeligt i Danmark end i de andre tyskbesatte områder. Modstandsbevægelsen anså ham nærmest som landsforræder.
Birgithe Kosovic fortæller i sin bøger om hans liv, hans kvinder, hans politik og hans “venskab” med Werner Best. Hun var her i foråret 2017 og fortalte om Bind 1, ved et yderst spændende og vellykket arrangement, så vi ser frem til fortsættelsen.
Birgithe Kosovic er af blandet dansk serbisk oprindelse, men er opvokset i Danmark. Hun har tidligere udgivet:
”Legenden om Villa Valmara”
”Om natten i Jerusalem” og
”Det dobbelte land”, som vandt DR´s romanpris, Weekendavisens litteraturpris og Danske Banks litteraturpris.
Billetter 100 kr. (unge under 25 ½ pris) købes/bestilles hos Bog & idé, Storegade 12, Stege: tlf. 55 81 53 33, mail:7792@bogpost.dk Resterende billetter sælges ved indgangen.
Der kan bestilles spisning som serveres fra kl. 18 på Samlermuseet, tlf. 40 46 91 46.
Vi modtager støte fra Statens Kunstfond og Vordingborg kommune.