Henrik Nordbrandt. Torsdag d. 6. September 2018 kl. 16:30. Davids Café, Storegade, Stege.

Digteren Henrik Nordbrandt er en fremragende og underholdende oplæser og fortæller.

Han har skrevet bøger inden for mange genrer: digte, essays, krimier, børnebøger, dagbog og en tyrkisk kogebog. Hans seneste digtsamling er “Den store amerikanske hævn og andre digte” fra 2017.

Han har modtaget mange priser bl.a. Hvedekorns jubilæumspris, Victor B. Andersens Hæderslegat, Emil Aarestrup medaljen, Det Danske Akademis Store Pris, Kritikerprisen, Søren Gyldendal-prisen, Svenska Akademiens nordiske pris, De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds litteraturpris. Han er nu medlem af det Danske Akademi.

Han har boet en stor del af sit voksne liv i middelhavsområdet især Tyrkiet og Grækenland, men har de senere år boet i Danmark.

Hans digte fretræder ofte negative og enkle, men med megen humor og underfundighed, og bag det ganske indviklede strukturer og tankegange.

Billetter 80 kr. (unge under 25 ½ pris) købes/bestilles hos Bog & idé, Storegade 12, Stege: tlf. 55 81 53 33, mail:7792@bogpost.dk. Resterende billetter sælges ved indgangen. Der er kun 40 pladser, så bestil i god tid.
Efterfølgende middag på caféen kan bestilles på tlf. 33 13 80 57.

Vi modtager støtte fra Statens Kunstfond og Vordingborg kommune.

Kærlighed er så logisk:
Alle modsætninger bliver forudsætninger
og sætningerne kommer forud
for logikken: Jeg elsker dig, fordi det er sådan.

——

Slægtninge

Vi omtaler dem som regel i flertal
som “slægtninge”
fordi de gerne optræder gruppevis
og ligner hinanden til forveksling.
Deres navne minder
om navne på byer i fremmede lande:

Vladivostok, Dar-es-Salam
Antofagasta, Ulan Bator …

Isoleret fra gruppen
mister de deres ansigter
og deres stemmer
lyder som glas der knuses.
Da er de mere forfærdelige
end en tibetansk dæmon.

Det uhyggeligste i verden
er utvivlsomt
to slægtninge
der uventet mødes på gaden
uden at have en fødselsdag
et bryllup eller en begravelse
at tale om.

Fulde af rædsel og afsky
stirrer de på hinandens
ansigtsløse ansigter
som to spøgelser der overrasker hinanden
på samme, hjemsøgte slot.

Hvis de var alene
ville de uden tvivl
dræbe
koldt og effektivt
som to skorpioner.

Men i stedet
begynder de at tale højrøstet
eller le
selv om der aldeles ikke er noget at le af.

Der skal mindst tre til
før de for alvor
begynder at blive slægtninge.
jo flere der er af dem
desto bedre føler de sig tilpas
ti af dem sammen
virker helt naturligt på hinanden.

De har intet privatliv.
Hvad de drømmer om
når de sover
og hvad de tænker på, når de er alene
vides ikke.

De skaffes lettest af vejen
med gift.
Og de er opløselige i syre.

Hver gang en af dem forsvinder
ses det på hver af de andre.
De virker da
mere tilfredse, federe.

De lever af hinandens død.