Der indkaldes til generalforsamling torsdag d. 22 marts 2018 kl. 16:00. Langgade 35, Stege.
Alle er velkomne. For at få stemmeret skal du tilmelde dig senes 7 dage inden generalforsamlingen til eller en af bestyrelsens medlemmer. Se under om foreningen.
Tilmeld dig gerne på href=”mailto:litteraturselskabet.nordbrandt@gmail.com”>litteraturselskabet.nordbrandt@gmail.com
Bestyrelse (arbejdsgruppen) er indstillet på genvalg.
Der er fremsat forsalg om vedtægtsændringer. Det drejer sig overvejende om en række forenklinger og præciseringer.
Vedtægter:
1. Navn: Foreningens navn er: LitteraturSelskabet NORDBRANDT. Foreslået ændring: Navn: Foreningens navn er: LitteraturSelskabet Nordbrandt.
2. Hjemsted er Møn.
3. Formål: At fremme interessen for litteratur, film og samtale. Foreslået ændring: Formål: At fremme interessen for litteratur og anden kunst som film, teater og billedkunst, og at fremme samtale om disse.
4. Medlemmer: Enhver interesseret kan være medlem. Medlemskabet er gyldigt, når og så længe kontingent betales. Foreslået ændring: Medlemmer: Enhver interesseret kan være medlem. Arbejdes der med medlemskartotek betragtes enhver som har meldt sig ind i foreningen som fuldgyldigt medlem. Arbejdes der med kontingent, er medlemskab kun gyldigt så længe kontingent betales. Arbejdes der uden kontingent og medlemskartotek betragtes enhver som møder op som fuldgyldigt medlem.
LS hæfter kun for økonomiske forpligtelser med den til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler således ikke LS’s medlemmer nogen personlig økonomisk hæftelse for LS’s drift.
5. Kontingent: Gebyrer og kontingent samt betalingsterminer fastsættes på den ordinære årlige generalforsamling efter forslag fra bestyrelsen. Kontingent indbetales til kassereren eller via overførsel fra pengeinstituttet. Foreslået ændring: Kontingent: Medlemskontingent fastsættes af generalforsamlingen som også kan beslutte, at der ikke er nogen kontingentbetaling eller noget medlemskartotek.
6. Anlæg mm: Litteratur og materiel fremstillet for LS’s midler eller givet til denne, tilhører til enhver tid LS.
7. Regnskab: Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december. Regnskabet skal forelægges revisoren senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. Årsregnskab underskrevet af kasserer og formand forelægges generalforsamlingen med revisorpåtegning. Foreslået ændring: Regnskab: Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december. Regnskabet med bilag og komplet kontoudtog fra pengeinstitut og skal foreligge senest 8 dage før den ordinære generalforsamling. Årsregnskab underskrevet af kasserer og formand forelægges generalforsamlingen.
8. Ledelse: LS ledes af bestyrelsen, der vælges af generalforsamlingen og består af 5 medlemmer: Formand, Kasserer, Sekretær samt 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges efter følgende regler: Formanden er på valg hvert år, kassereren er på valg i lige årstal, sekretæren er på valg i ulige årstal. De 2 bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, det ene medlem i lige årstal, og det andet medlem i ulige årstal. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindeligt flertal. Bestyrelsen skal føre en beslutningsprotokol for bestyrelsesmøder og generalforsamling. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede, ved stemmelighed er den fungerende formands stemme afgørende. Foreslået ændring: Ledelse: LS ledes af bestyrelsen, i daglig tale arbejdsgruppen. Ved behov kan bestyrelsen supplere sig ved optagelse af nye medlemmer, som skal godkendes på den efterfølgende generalforsamling. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindeligt flertal, ved stemmelighed er den fungerende formands stemme afgørende. Bestyrelsen skal føre beslutningsprotokol for bestyrelsesmøder og generalforsamling.
9. Generalforsamling: Generalforsamlingen er LS’s højeste myndighed. Adgang til generalforsamlingen kan ske, når evt. skyldigt kontingent er betalt. Den årlige ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned, og skal indvarsles skriftligt til alle medlemmer mindst 21 dage før afholdelse. Indvarsling til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende dagsorden:
- Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
- Formandens beretning.
- Kassernes beretning og regnskab.
- Bestyrelsens forslag.
- Indkomne forslag. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest l0 dage før generalforsamlingen.
- Fastsættelse af kontingent og gebyrer.
- Valg af bestyrelse i h. t. vedtægterne.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Foreslået ændring: Generalforsamling: Generalforsamlingen er LS’s højeste myndighed. Den årlige ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. Indkaldelse til generalforsamling skal ske mindst 21 dage før afholdelse, fx ved opslag på foreningens hjemmeside. Medlemmer der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal tilmelde sig senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest l0 dage før generalforsamlingen. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen og består af 4-7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. Dvs. ca. halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, sekretær, kasserer og evt. revisor. Generalforsamlingen skal mindst indeholde flg. dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning.
- Kassernes beretning og regnskab.
- Bestyrelsens forslag.
- Indkomne forslag.
- Valg af bestyrelse i h. t. vedtægterne.
- Fastlæggelse af evt. kontingent og betalingstermin se § 6, kontingent.
- Evt.
10. Ekstraordinær generalforsamling: Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, såfremt bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af alle stemmeberettigede medlemmer kræver det. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker med samme varsel og form som til den ordinære generalforsamling. Indkaldelse skal ske senest l4 dage efter formanden er informeret om ønsket om den ekstraordinære generalforsamling. Indvarslingen skal indeholde grunden til den ekstraordinære generalforsamling, og dagsordenen skal indeholde følgende:
- Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
- Forslag der ønskes behandlet.
- Eventuelt.
Ændringsforslag: Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når mindst 5 medlemmer kræver det, og kan afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker med samme varsel og form som til den ordinære generalforsamling. Indkaldelse skal ske senest l4 dage efter formanden er informeret om ønsket om den ekstraordinære generalforsamling. Indvarslingen skal indeholde grunden til den ekstraordinære generalforsamling. Medlemmer der ønsker at deltage i generalforsamlingen skal tilmelde sig senest 7 dage før generalforsamlingen.
11. Foreningens ophør. LS kan kun opløses på en ekstraordinær generalforsamling, såfremt mindst 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte beslutter dette. Den siddende bestyrelse er pligtig til at sidde, indtil endelig afvikling er sket. Før en eventuel opløsning kan finde sted, skal der være truffet afgørelse om hvorledes LS’s eventuelle aktiver og materiel skal afhændes. Til materiel der er fremstillet for LS-midler eller er givet som gaver, har giver forkøbsret. Herefter kan alle medlemmer på lige fod købe LS’s øvrige materiel.
Ændringssforslag: Foreningens ophør: LS kan kun opløses på en ekstraordinær generalforsamling, som er indkaldt med dette formål, og såfremt mindst 2/3 af de stemmeberettigede fremmødte beslutter dette. Den siddende bestyrelse er pligtig til at sidde, indtil endelig afvikling er sket. Før en eventuel opløsning kan finde sted, skal der være truffet afgørelse om hvorledes LS’s eventuelle aktiver og materiel skal afhændes. Midler der er givet som gave, tilbagegives til giver. Resten af foreningens midler skal anvendes til gavn for kulturelt arbejde i området. Midler der ikke kan anvendes på ovenstående måde, kan købes af medlemmerne.
Således vedtaget på generalforsamlingen
Stege, d.22.3.2018