Forfatteren Erling Jepsen fortæller ud fra sin seneste roman “Erna og rumæneren” – onsdag d. 17. november 2021 kl. 19.

Erling Jepsen er bla. kendt fra romanerne “Kunsten at græde i kor”, “Frygtelig lykkelig”, “Den sønderjyske farm” og “Erna i krig”. Flere af hans romaner er også filmatiserede.

Med “Erna og rumæneren”, der udkom i 2020, fejrer forfatteren 100 året for Genforeningen. Romanen foregår i den lille sønderjyske flække Bramstrup og den Erna, som beskrives her, kunne være oldebarn til Erna fra “Erna i krig”.

I “Erna og rumæneren” bliver Erna udfordret på sin indstilling til de “fremmede”, da hun bliver ansat som handicaphjælper for en lammet rumæner.

Romanen er endnu et eksempel på Jepsens fantastiske evne til at skildre alvorlige emner og almenmenneskelige sider med både humor og lune.